|
|
|
|
|
Hej
Velkommen til nyhedsbrevet fra Teknisk Gymnasium Århus Midtby
|
|
|
|
|
|
|
For nogle af jer vil dette være det første nyhedsbrev – for andre, det sidste. Derfor vil jeg benytte lejligheden til at ønske god vind til 'dimitterende forældre' og byde velkommen til de kommende 1. g. forældre på vores tre gymnasier.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi har stadig plads til flere elever, så hvis der er unge mennesker i din omgangskreds, der ikke er kommet ind på det ønskede gymnasium – eller stadig er i tvivl – er du velkommen til at sende denne mail videre.
|
|
|
|
|
|
|
Velkommen til alle nye elever på Teknisk Gymnasium Efter sommerferien starter 14 nye klasser på de tekniske gymnasier. Vi glæder os meget til at tage i mod de nye 1. g'ere. For jer, hvis børn starter i 1.g, er det et farvel til grundskolens 'skoleintra', idet ungdomsuddannelserne ikke har denne mulighed. I stedet udsender vi nyhedsbreve om, hvad der sker på det enkelte gymnasium, ligesom der er mulighed for særlig forældreadgang til "Elevplan", som er den portal, hvor fravær mv meddeles. Denne mulighed ophører dog, når eleven fylder 18.
HUSK Velkomstaften for nye 1.g'er!! Teknisk Gymnasium Aarhus og Teknisk Gymnasium Viby onsdag, den 18. juni 2014, kl. 19.00-21.00 og Teknisk Gymnasium Skanderborg, torsdag den 19. juni 2014 kl.16.30-18.00 afholder velkomstaften for nye elever. På velkomstaftenerne får elever og forældre mulighed for at møde relevant personale og ledelse. På møderne får man ligeledes information om den første tid på gymnasiet, oversigt over forskellige arrangementer mv. – Og ikke mindst, man møder mange af sine nye klassekammerater og deres forældre. Vi har udsendt særlig information om disse arrangementer i vores velkomstbreve til eleverne.
Skoleåret 2014-15 Skoleåret 2014-15 bliver et af de mest spændende skoleår i mange år. Vi tager et helt nyt gymnasium i brug i centrum af Aarhus: Teknisk Gymnasium Aarhus. Det nye gymnasium bygger oven på de to gamle gymnasier, der har været på Christiansbjerg og på Århus Midtby. Elever og medarbejdere fra de to gymnasier går sammen og danner det nye gymnasium. I stedet for at omtale processen som afsked med to "gamle" gymnasier er vores fokus og glæde rettet mod, at vi starter et nyt gymnasium. Men når det er sagt, skal vi ikke glemme, at både medarbejdere og elever fra de to gamle gymnasier skal indgå med de bedste erfaringer fra det de forlader. Hvis det sker, er der grund til stor optimisme på det nye gymnasiums vegne. Teknisk Gymnasium Skanderborg går i det kommende skoleår ind i sit tredje år, og vi glæder os til at dimittere det første hold til næste år.
Studiestartsfest Fredag den 12. september afholder vi vores studiestartsfest for alle elever på vores tre gymnasier i Ridehuset i Aarhus. Vi glæder os til at se rigtigt mange elever deltage i en hyggelig og festlig aften i hjertet af Aarhus.
Sidste skoledag Sommertid er jo også eksamenstid. Der er en særlig stemning på gymnasierne, nu hvor sidste skoledag er overstået med flotte galafester. Den 19. maj var sidste skoledag og den traditionsrige gallafest for 3. g. Ved midnatstid fik alle udleveret deres eksamensplan med fag og dato for den kommende periodes eksamen. Som altid et øjeblik fyldt med mange følelser – både glade og mindre glade...
Vi ønsker en rigtig god eksamen til alle elever – og en særlig hilsen til 3. årgang, der nu drager videre ud i verden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Med venlig hilsen
Mogens Enevoldsen Uddannelsesdirektør Teknisk Gymnasium AARHUS TECH
|
|
|
|
|
|
|
|
Langsomt men sikkert skrider byggeriet frem. Det udvendige har længe været tæt på mål, men nu er også det indvendige ved at komme med. Og alt tyder på, at håndværkerne når det inden deadline! Her er status set udefra i slutningen af maj.
|
|
”Et levende gymnasium i hjertet af Aarhus”
|
|
Vi har lige overstået årets gallafest, hvor vi har set vores elever på 3. årgang møde frem i deres flotteste festtøj. Ofte leveret til den røde løber i spektakulære køretøjer (læs mere om gallafesten nedenfor).
Gallafesten er en aften, hvor vi i høj grad oplever, at vores gymnasium er levende. Vi ser her hvordan de unge mennesker, vi fik ansvaret for i 2011, nu er blevet voksne og selvbevidste.
Nu venter så eksamensperioden, og med udgangen af juni er de klar til at forlade teknisk gymnasium og tage fat på næste fase. Men inden da holder vi dimissionsfest for 3. årgang med nærmeste familie: Lørdag den 28. juni fra 13-15.
Når vi så starter op igen efter sommerferien, vil det være i en helt nyindrettet skole på Dollerupvej. Vi har haft stor søgning til Teknisk Gymnasium Aarhus og glæder os til at tage imod mere end 200 nye elever, der skal fordeles på 8 klasser. Samtidig rykker eleverne på 1. og 2. årgang et trin op ad klassestigen, men de rykker også fra de to nuværende gymnasier til at være elever på Teknisk Gymnasium Aarhus.
Både adressen og skolens rammer vil være ny for de elever, der hidtil har været på Teknisk Gymnasium Christiansbjerg, mens det for eleverne fra Teknisk Gymnasium Århus Midtby kun er rammerne, der er nye.
På Teknisk Gymnasium Aarhus er det vores vision at være "et levende gymnasium i hjertet af Aarhus". Visionen understøttes af bygningens åbne struktur, med indkig i klasseværelser og projektområder og med åbne studiesociale områder til elevernes aktiviteter.
Vi glæder os til at komme i gang efter sommerferien og se skolen fyldt af liv og læring. Det er jo først her, vi for alvor ser, at skolens nye indretning fungerer, som vi har tænkt den.
De bedste ønsker om en god sommer!
Mvh Jens Tønning Studierektor
|
|
|
|
|
|
|
Gallafest på Teknisk Gymnasium Århus Midtby
|
|
Lige fra morgenstunden havde elever fra gallaudvalget travlt med at gøre det sidste klar til aftenens store begivenhed. Glassene skulle pudses, bordene sættes helt perfekt, vinen skulle på køl. Ved middagstid startede frisøreleverne fra skolens frisøruddannelse med krøllejern, hårnåle og lak. Der skulle sættes gallafrisurer på både elever og lærere. Og resultaterne blev fantastiske.
Kl. 17 rullede de første flotte biler op foran skolen med spændte elever til modtagelse af venner og familie på den røde løber. De obligatoriske klassebilleder blev taget, der blev skålet i velkomstdrinks og stemningen var enestående. Stolte kunne forældre og venner betragte deres kære børn gå flotte og meget glade rundt.
Den efterfølgende middag blev indtaget i flotte rammer, og særligt stand up-komikeren Jakob Svendsen tog kegler blandt både elever og lærere. Et meget vellykket og ikke mindst forfriskende indslag. Aftenen bød på de sædvanlige elevnomineringer, og derudover et lærerarrangeret Jeopardy-indslag til stor morskab for eleverne.
Lærerne gik dog heller ikke selv helt fri, idet eleverne havde arrangeret et skuespil med deres lærere i de bærende roller. Kl. 24 blev eksamensplanerne delt ud, og vanen tro bød dette efterfølgende på både tårer og høje jubelskrig. Kl. 00.30 kørte bussen med de mange elever mod nattelivet i Aarhus, og tilbage var der kun oprydningen, men især også minderne om en fantastisk aften for 3.g-eleverne på gymnasiet i midtbyen anno 2014.
|
|
|
|
|
|
|
Vi står nu midt i en eksamensperiode og foran en sommerferie efterfulgt af skolestart på en ny skole. Her er nogle vigtige datoer:
4. juni Sidste skoledag for 2. g 13. juni Sidste skoledag for 1. g 23.-25. juni Huedage 28. juni Dimission 11. august Skolestart på Teknisk Gymnasium Aarhus 5. september Idrætsdag 12. september Studiestartsfest
|
|
|
|
|
|
|
Nye tutorer - og tak til de gamle
|
|
Så er tutorarbejdet i gang. Nikolaj fra 2N er valgt som overtutor. Vi har i flere år haft en tutormor, så nu må stillingsbetegnelsen vel være tutorfar eller -daddy
En regnfuld torsdag aften blev det første tutormøde afholdt med deltagere fra både Christiansbjerg og Midtbyen. 24 elever indtog lærerværelset og køkkenet ved laboratorierne.
Programmet denne aften bestod som sædvanligt af at stege bøffer til hamburgere, vaske salat, skære tomater og spisning og hygge bagefter.
Gruppen fik sagt farvel til de "gamle" 3. års som deltog, og Christiansbjergeleverne fik set skolen på nært hold.
Tutorgruppen har talt om at være med til/stå for følgende aktiviteter: deltagelse i aftenmødet i juni, hvor forældre og elever mødes første gang. Løb på skolen den første dag, hyttetur, studiestartsfest og julefrokost. Tutorerne plejer også at mødes med vores 9. og 10. klasses brobygningshold.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aarhus har netop været vært for fejring af internettets 25 års fødselsdag.
Og selvfølgelig var Teknisk Gymnasium Århus Midtby med! Her er 3.q på besøg på en demobus med State of art 3d-printere.
|
|
|
|
|
|
|
2. Q har i biologi netop haft et forløb om tang som energikilde.
Hvorfor ikke slutte det af med den bedste måde at udnytte tang: lave sushi!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På besøg i det gamle Elvirasminde
|
|
En fredag i april var 2R på en flere timer lang vandretur gennem det indre Aarhus. Baggrunden var, at de skulle i gang med at skrive den afsluttende opgave i TekHist. Og i år handlede opgaven om en industri eller en teknologi, der har haft betydning for Aarhus - fx også i form af tidligere industribygninger.
På billedet er klassen nået ind i en af de små gårde i det gamle Elvirasminde-kompleks i Klostergade. Her lå engang en rigtig stor chokoladefabrik!
|
|
|
|
|
|
|
Rundhøj på tværs - i designfaget
|
|
Her i foråret har Teknisk Gymnasium Århus Midtby samarbejdet med Rundhøjskolen samt beboere i Rundhøj. I samarbejdet indgik en konkurrence for designklassen 2R, der indbyrdes i klassen dystede om at designe det bedste løsningsforslag til udendørsarealerne i Rundhøj-området syd for Aarhus.
Her et billede fra det indledende arbejde.
|
|
|
|
|
|
|
Anette på studietur i Theresienstadt ved Prag. Her er hun i fuld gang med at fortælle den forfærdelige historie om Gavrilo Princips attentat på den østrigske-ungarske tronfølger i juni 1914 i Sarajevo - det var det drab der udløste 1. Verdenskrig. Grunden til, at Anette fortæller den historie netop her, er, at Princip var for ung til at få dødsstraf, og derfor blev han indsat i denne celle til han et par år efter døde af tuberkulose.
|
|
Jubilæum på Teknisk Gymnasium Århus Midtby
|
|
Vi har netop haft vores første jubilæum: Det er 25 år siden lærer og studievejleder Anette blev ansat som timelærer på HTX-uddannelsen. Det blev senere til et årsvikariat og siden til en fast ansættelse. I 1999 blev hun desuden også studievejleder, først på Christiansbjerg, men da Midtbyen åbnede i 2004, var hun med fra begyndelsen.
Anette er nok den lærer, som flest elever kender, ikke kun fordi hun som studievejleder har kontakt til alle elever - og hyppige samtaler med nogle af dem! Men Anette er også altid involveret i meget andet, bl.a. i tutor-arbejdet.
Vi kan citere fra skolens officielle jubilæums-hyldest:
"Det er kendetegnende for Anette, at hun altid har fokus på eleverne. Det gælder både i forhold til elevernes mulighed for at lære mest muligt i undervisningen og deres mulighed for at få gode sociale oplevelser i gymnasietiden, men det gælder også i forhold til det enkelte unge menneskes personlige ve og vel.
Anette tager gerne en eftermiddag eller en aften på skolen, hvis det kan være med til at understøtte et godt klassearrangement. Ved juletid er det også blevet en tradition, at Anette leverer risalamande til juleafslutningen - til 90 mennesker!
Anette har gennem årene arbejdet aktivt på at profilere HTX-uddannelsen. Det har været som studievejleder ved informationsarrangementer, gennem deltagelse i forskellige netværks-samarbejder, og ved et stort engagement i "Natur i teltet" og Naturvidenskabsfestival. Ingen der har set Anette i den sammenhæng, har været i tvivl om, at Anettes hjerte brænder 100 % for teknisk gymnasium.
I det daglige samarbejde på skolen er Anette kendt og værdsat for sit store kendskab til regler og bekendtgørelser. Anette er detaljens mester og er altid skarp på at få de sidste detaljer på plads.
Skolen vil gerne ønske Anette tillykke med 25 års jubilæet og samtidig sige tak for den store indsats samt det gode samarbejde gennem de mange år."
|
|
|
|
|
|
|
Vi modtager gerne forslag til forbedringer og andre kommentarer til vores nyhedsbrev fra Teknisk Gymnasium Århus Midtby. Send venligst en mail til Peder Meyhoff, redaktør af nyhedsbrevet, på pme@aarhustech.dk. Tilmelding og frameldingKender du én der ikke er tilmeldt nyhedsbrevet, kan vedkommende gøre det på hjemmesiden. Du kan til hver en tid framelde dig nyhedsbrevet ved at gå til bunden af nyhedsbrevet og trykke på "Frameld dig dette nyhedsbrev".
Med venlig hilsen
Jens Tønning
Studierektor
Teknisk Gymnasium Århus Midtby
T 8737 3445
M 2488 1510
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|