Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Hej

Godt nytår, og velkommen til Nyhedsbrevet fra Teknisk Gymnasium Viby

Så er halvdelen af skoleåret gået, og det er blevet tid til et tilbageblik og lidt nyheder om, hvad det nye år for Teknisk Gymnasium Viby byder på. Der er selvfølgelig sket meget mere, end hvad vi kan fortælle om i dette nyhedsbrev, men vi håber, at historierne kan give et godt indtryk af livet i og omkring skolen.

1. årgang er nu halvvejs igennem skoleåret, og de har efterhånden vænnet sig til at være gymnasieelever med alt, hvad det indebærer. De har efter jul haft deres grundforløbsprøver og har endelig fået truffet deres valg om fremtidig studieretning. Med oprettelse af tre rene naturvidenskabelige klasser og en kommunikation / IT-klasse, er vi derfor stadig en skole med ambitiøse elever inden for naturvidenskab og kommunikation

2. årgang er nu halvvejs igennem deres gymnasietid, og eleverne har for alvor prøvet, hvad det vil sige at have travlt med afleveringer, projekter og lektier. I det næste halve år vil den stå på studietur, hvor 2.y og 2.x skal til Rom, mens 2.w tager til Budapest og 2.u til London.

3. årgang har i december afleveret det store studieretningsprojekt SRP. De har været igennem en proces, hvor der har været stillet store krav til deres egen indsats. De begynder så småt at se frem mod repetition i fagene, et hav af sommereksaminer og forhåbentlig en studenterhue i sidste ende.

Husk vores informations- og åbent-hus-aften onsdag den 28. januar kl. 19.30, her vil I komme til at opleve eleverne arbejde sammen på tværs af klasser og årgange, hvor de vil fremvise deres levende og innovative projekter. Det er i det hele taget et travlt og spændende forår, der ligger forude.

Læs også de andre spændende artikler nedenfor.

De bedste hilsner
Ivan Lauridsen
Studierektor

Vigtige datoer på Teknisk Gymnasium Viby - foråret 2015


14. januar: Studie- og karrieredag
7. - 15. februar: Vinterferie
20.- 22. februar: LAN-party for TGV (fredag - søndag)
26. - 28. februar: U-days 3. årgang
27. februar: TGV fest
16. marts: Udlevering af teknologi B projektoplæg
28. marts - 6. april: Påskeferie
10. april: TGV Fest
13. april: Udlevering af matematik B projektoplæg
30. april: Aflevering af matematik B projektrapport kl. 14.00
1. maj: Bededag
11. maj: Aflevering af teknologi B projekt kl. 14.00
13. maj: Offentliggørelse af skriftlige prøver samt prøver før 29. maj
14. - 17. maj: Kristi Himmelfartsferie
19. maj: 3. HTX gallafest
20. maj: Prøveplanen offentliggøres for 1. 2. og 3. HTX
21. maj - 2. juni: Skriftlige eksaminer og prøver
5. juni: Fri grundlovsdag
24. juni: Sidste eksamensdag - Herefter kun årsprøver på 1. og 2. HTX
27. juni: 3. HTX Dimission kl. 10.00 - 12.00
29. juni: Sommerferie
10. august: Første undervisningsdag i skoleåret 2015 - 2016

Fra affald til værdi: 1. årgang lærer om affaldssorting og genanvelse

I november måned fik 1. årgang besøg af Annemette Fuglsang fra Renosyd. Hun ville ændre elevernes opfattelse af det, de smider ud, og vise, at det ofte kan gå fra at være affald til værdi med stor fortjeneste.

Hun fortalte blandt andet om affaldssortering og genanvendelse, her særligt gevinsten ved genanvendelse af aluminium. Her kunne hun fortælle, at sorterer og genanvender man 1 ton aluminium, så vil det have en værdi af 7000 kr ved salg. Men bliver det derimod behandlet som restaffald koster det forbrændingen 500 kr, altså en forskel på 7500 kr/ton. Og i forhold til ressourceforbrug koster det kun 5% ved genanvendelse i forhold til udvinding - så der er både en økonomisk og miljømæssig gevinst ved genanvendelse.

Annemette viste også, hvordan "affald" kan give oplevelser og fremviste et eksempel på en skraldespand med musik og bryster, der skal gøre, at folk motiveres til smide ud og sortere. Den lejes desuden flittigt ud i weekender og til festivaller!

"Hvirvelvindsseparator" var et af de nye ord, som eleverne lærte ved foredraget. Det er den måde, hvorpå man sorterer plast, metal, glas og aluminium. Der blev også berettet om, hvordan vi her i Danmark var de første, som oprettede et miljøministerium, miljøstyrelse og forbrændingsanlæg, så samfundsfagelementer indgik også i oplægget.

Sidste nye trend inden for affaldssorting er upcycling, hvor affaldsmatierale eller ubrugelige produkter konverteres til nye materialer, produkter af bedre kvalitet eller bedre miljømæssig værdi. Lige nu har Renosyd blandt andet en kunde, som efterspørger læderhynder fra sofaer, som der heraf syes læderkorsetter af, der sælges for 2000 kr.

Det var en dag, hvor fag lige fra kemi til kommunikation var relevante, når det gælder om genanvendelse og affaldssortering.
Kender du én, som kunne tænke sig at gå på teknisk gymnasium? Vi afholder informationsmøder om HTX-uddannelsen i januar 2015. Se tid og sted på aarhustech.dk

TSØ Vollyball-mesterskaberne for HTX-elever


Igen i år blev der afholdt en intern volleyballturnering med efterfølgende finalestævne mellem de tekniske gymnasier i Østjylland. Finalestævnet med de bedste klasser fra hver skole blev afholdt torsdag d. 4. december, hvor de tekniske gymnasier fra både Skanderborg, Silkeborg, Viby, EUX og Aarhus deltog. Dagen var præget af en hyggelig og venskabelig stemning, selvom niveauet i kampene var højt, og der blev kæmpet om hvert eneste point.
3.x og 3.z deltog fra Viby, og de to hold tørnede sammen i mellemrunden, hvor 3.x måtte betragtes som favoritter. Kampen udviklede sig dog til en meget tæt 3-sæts kamp, da 3.z kæmpede med næb og kløer. Til sidst måtte de dog give fortabt, og 3.x gik videre til semifinalen.

TSØ Vollyball turneringens nervepirrende afslutning

Semifinalen startede med en chokstart, da Silkeborg sikkert vandt første sæt. Heldigvis skulle der mere til at ryste 3.x, som fandt tilbage i rytmen og vandt både andet og tredje sæt. I finalen stod de overfor Aarhus Gymnasium, som på papiret så meget stærke ud, men dog havde fået deres bedste spiller skadet, inden slaget om pokalen skulle slås. Der herskede dog ingen tvivl om udfaldet i finalen. 3.x leverede endnu engang en solid holdindsats og hentede endnu en gang en sejr.
3. x havde klart den bedste og bredeste trup, og holdet spillede en flot turnering med stabile server og sublim smashteknik. Stort tillykke med sejren og vandrepokalen!

Juleklip for skolens piger


I december blev skolen i vanlig stil pyntet op til den helt store guldmedalje. Piger fra alle årgange og klasser fik til lyden af Justin Biebers julesang klippe-klistret og minglet med hinanden en hel aften i hyggelige omgivelser. I ren Jørgen Clevin stil manglede der ikke noget af hverken glimmer, skabeloner og farver, så skolens piger havde meget travlt med at få skolen til at ligne en stor udgave af Gertrud Sands julestue. Både æbleskiver, pebernødder og kakao blev spist, mens man sad og snakkede med piger fra andre klasser. En rigtig god aften i julestemning, som helt sikkert gentages næste år.


Følg med på Facebook...


Teknisk Gymnasium Viby har sin egen facebookside, hvor du løbende kan holde dig opdateret om, hvad der sker på skolen.
Tjek ind på siden og "synes godt om" 
Vi modtager gerne forslag til forbedringer, indlæg og andre kommentarer til vores nyhedsbrev fra Teknisk Gymnasium Viby. Send venligst en mail til Cecilie Winding, redaktør af nyhedsbrevet på cwm@aarhustech.dk

Framelding
Du kan til hver en tid framelde dig nyhedsbrevet ved at gå til bunden af nyhedsbrevet og trykke på "Frameld dig dette nyhedsbrev".
 
Vi ønsker dig og din familie et godt nytår.

Med venlig hilsen

Ivan Lauridsen
Studierektor
Teknisk Gymnasium Viby 
M 2488 1574
Frameld dig dette nyhedsbrev