Se denne mail i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Hej
Sommeren er over os igen.

Eleverne nyder at have ferie efter et veloverstået skoleår, og vi andre er også ved at være ferieklar. Inden vi går fra, vil jeg dog benytte muligheden for at sige et stort tak for samarbejdet i det forgange år.

Vi ses igen i august!
ERHVERVSUDDANNELSERNE
Vi har haft et år i erhvervsuddannelsesreformens tegn – en reform med det formål at gøre faglærte endnu dygtigere i fremtiden. Hvad indeholder reformen, og hvordan skal det konkret udmøntes på de forskellige erhvervsskoler? Dette har været nogle af de spørgsmål, som har fyldt meget for os på AARHUS TECH. Vi har arbejdet koncentreret med opgaven, og vi er parate med en ny spændende struktur, når vi begynder i august 2015.

For de elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse – eller som har været ude i et år - har vi 5 spændende fagretninger og EUX klar:
Ved valg af fagretning opfordrer vi eleverne til at vælge efter interesse. På fagretningen vil eleverne få en spændende og varieret hverdag sammen med andre unge. Efter et halv års introforløb vil eleverne være rustet til at vælge sig ind på en uddannelse.


Med erhvervsuddannelsesreformen indføres imidlertid et adgangskrav på 02 i dansk og matematik. Dette kan betyde et optag for nogle elever, som er betinget af, at de består en optagelsesprøve. Optagelsesprøverne blev afviklet den 23. og 24. juni med efterfølgende samtaler den 2. og 3. juli.

Fagretningerne er placeret på disse adresser:
  • 'It-nørd' og 'Maskineriet' samles på Hasselager Allé 2 i et samlet undervisningsmiljø omkring lokalerne for mekaniker og data/it
  • 'Byggeteknik' placeres i Halmstadgade i de nuværende rammer for Center for byggeri
  • 'Mad about food' samt 'Trends og medie' får til huse på Dollerupvej 4.
  • EUX - samles på Hasselager Allé 2.


De unge har taget godt imod vores nye fagretninger, hvilket giver sig til udslag i høje tilmeldingstal. EUX, hvor eleven både får et svendebrev og en studenterhue, er ligeledes et populært valg. Tilbage er kun at sige, at vi glæder os til at se alle de nye unge til uddannelsesstart i august.

For de lidt ældre er der ændrede regler, når man er over 25 og søger ind på en erhvervsuddannelse for voksne, EUV. Erhvervsuddannelsen for voksne skal starte med en realkompetencevurdering, hvor praktisk erfaring og/eller uddannelse kan medføre et kortere uddannelsesforløb. Disse realkompetencevurderinger finder sted i uge 32.

Der skal lyde et stort tak til UU og jobcentrene for den store interesse for dialog om de ændringer, erhvervsuddannelsesreformen har medført. Vi har rigtig mange spændende samarbejder i gang og i støbeskeen med UU, kommuner, grundskoler og jobcentre til kvalificering af elevernes valg af uddannelse, og dem sætter vi rigtig stor pris på.
MASTER YOUR CRAFT
- Vælg en uddannelse på AARHUS TECH

TEKNISK GYMNASIUM
Vores tekniske gymnasier i Aarhus og Skanderborg har ligeledes oplevet en stor søgning, og vi har kunnet lykkeønske den allerførste student på Teknisk Gymnasium Skanderborg. For Aarhus Gymnasiums vedkommende er et meget spændende område på og omkring Dollerupvej ved at tage form, hvor de forskellige uddannelsesinstitutioner tilsammen danner et fantastisk uddannelsesunivers med fokus på studiemiljø og læring.
Samarbejds- og dialogmøder i efteråret
Traditionen tro holder vi samarbejds- og dialogmøder for UU og jobcentrene i november måned.
Sæt derfor kryds i kalenderen:
  • Den 17. november 2015, kl. 14.00-16.30, for UU og øvrige samarbejdspartnere om den unge målgruppe, som kommer direkte fra grundskolen til en erhvervsuddannelse, EUX eller HTX. Trine Bendix Jacobsen vil forestå dette møde, og hun vil fremadrettet være ansvarlig for samarbejdet på dette område. Trine kan kontaktes på tbja@aarhustech.dk. / M 6198 7521.
  • Den 19. november 2015, kl. 14.00-16.00, for Jobcenter, UU og øvrige samarbejdspartnere om målgruppen af "unge", som har forladt grundskolen samt voksne. Helle Hollmann vil forestå dette møde, og hun vil fremadrettet være ansvarlig for samarbejdet på dette område. Helle kan kontaktes på heho@aarhustech.dk / M 2488 1558.

Indbydelser med information om mødested o.l. udsendes efter sommerferien.
Nu er der kun tilbage at ønske jer alle en god ferie og en rigtig god sommer.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i det nye skoleår.

Vi modtager gerne forslag til forbedringer og andre kommentarer til vores nyhedsbrev. Send venligst en e-mail til samarbejde@aarhustech.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan du framelde det ved et klik i bunden af denne mail.

Med venlig hilsen

Trine Bendix Jacobsen
M 6198 7521

Frameld nyhedsbrev