Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Kære forældre,
Året lakker mod enden og lige om lidt  bliver de summende gange på Aarhus Gymnasium helt stille, når elever og undervisere går på en velfortjent juleferie. December har budt på oppyntning med guilander og julehjerter på gangene, 1.g'ernes julebazar og travlhed hos 3.g'erne med den store SRP-opgave. En hyggelig tid - og alt sammen tegn på, at juleferien er lige rundt om hjørnet.
 
Når vi åbner dørene i det nye år, rykker foråret for alvor nærmere og der kan ses frem til travl, spændende og glædelig tid. Vi glæder os til at se jeres unge mennesker i 2017.
Nedenfor er et lille udpluk af højdepunkter fra det snart forgangne år.  
Rigtig glædelig Jul og godt nytår!
 
 
Mange hilsner
 
Jens Tønning, Rektor
 
 
Skoleåret blev kickstartet med Pokémon Go og 'lures' på Campus C ...
 
 
 
 - og studiestartsfest ...
 
 
 
 - Boldbanen stod færdig i 2016 :)
 
 
 
Glade studenter er altid et af årets højdepunkter - her fra dimission i Ridehuset
 
 
Gallafest på Aarhus Gymnasium er en festlig aften med ofte meget stilfulde og festlige ankomster til den røde løber 
 

Elever samlet på Aarhus Gymnasium for at følge præsidentvalg

Selvom det amerikanske præsidentvalg foregik langt væk fra Østjylland, var interessen for det stor.

180 elever var samlet på Aarhus Gymnasium hele natten, hvor de fulgte med i den spændende valgkamp om hvem, der skulle overtage verdens mest magtfulde job, når Barack Obama efter otte år på posten går af.

Arrangementet på Aarhus Gymnasium var arrangeret af de to gymnasieelever Lasse Rabæk Poulsen og Nanna Sofie Hansen.

Valgnatten på Aarhus Gymnasium blev dokumenteret af TV2 Østjylland. 

 

 

Girls' Day hos Vestas

22 piger fra Aarhus Gymnasium var den 30. november inviteret til at deltage i den årlige kampagnedag Girls' Day in Science. De besøgte Vestas og fik en introduktion til, hvordan kvindelige ingeniører arbejder med teknologi.

Samtidig havde vi på gymnasiet besøg af 32 piger fra Frederiksbjerg Skole, der hørte om projection mapping og 3D-lyd fra Terma A/S. 

Girls' Day in Science er en årligt tilbagevendende kampagnedag, der skal inspirere flere piger til at vælge en naturvidenskabelig/teknisk uddannelse.

Virksomheder landet over åbner denne dag dørene for piger fra grundskoler og gymnasier og giver dem mulighed for at arbejde med praktiske opgaver, som relaterer sig til undervisningen i naturfag og perspektiverer den.

Informationsmøder i januar 2017

Aarhus Gymnasium, Dollerupvej 2, Aarhus C
Torsdag den 19. januar 2017 kl. 19.30
 
Teknisk Gymnasium Viby, Hasselager Allé 10, Viby J
Onsdag den 25. januar 2017 kl. 19.30
 
Teknisk Gymnasium Skanderborg, Højvangens Torv 2, Skanderborg
Mandag den 23. januar 2017 kl. 19.00
 
Orientering og vejledning (for efterskoler - men alle er velkommen)
Aarhus Gymnasium, Dollerupvej 2, Aarhus C
Lørdag den 21. januar 2017 kl. 10.00 - 13.00 
Tilmelding og framelding
Kender du én, der ikke er tilmeldt, kan vedkommende gøre det
aarhustech.dk/nyhedsbrev. Du kan til hver en tid framelde dig
nyhedsbrevet ved at gå til bunden af nyhedsbrevet og trykke på
"Frameld dig dette nyhedsbrev".

Vi modtager gerne forslag til forbedringer og andre kommentarer
til vores nyhedsbrev fra Aarhus Gymnasium.
Send venligst en mail til Rasmus Berlin på rbe@aarhustech.dk
 
Med venlig hilsen
 
Jens Tønning
Studierektor
Aarhus Gymnasium
T +45 8737 3445
M +45 2488 1510
jet@aarhustech.dk

Følg os på Facebook...

 
Frameld dig dette nyhedsbrev