Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Hej
 
Velkommen til årets sidste nyhedsbrev fra Teknisk Gymnasium Viby
 
Så er halvdelen af skoleåret gået, og det er blevet tid til et tilbageblik på året samt lidt nyheder om, hvad det nye år for Teknisk Gymnasium Viby byder på. Der er selvfølgelig sket meget mere, end hvad vi kan fortælle om i dette nyhedsbrev, men vi håber, at historierne kan give et godt indtryk af livet i og omkring skolen. Følg også Teknisk Gymnasium Viby på facebook for at se, hvad vi laver på skolen.
 
I ønskes alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår!
 
Billederne er fra Idrætsdagen 2017, teknikfaget "Robot" til dronebyggeri og en åben kantine på Studietorvet.
 
Vi er godt gang i skoleåret 2017-2018, så her er en status på de tre årgange:
 
1. årgang er nu begyndt på deres studieretninger efter veloverståede grundforløb og dertilhørende grundforløbsprøver.
Eleverne er blevet fordelt på 3 klasser med forskellige kombinationer af studieretningsfag:
17xvu:
Teknologi A, Design B
Kom/IT A, Design B
Kom/IT A, Programmering B 
17xvx:
Matematik A, Fysik A
Matematik A, Programmering B
17xvz:
Bioteknologi A, Matematik A
Matematik A, Programmering B 
 
2. årgang er nu over puklen og halvvejs igennem deres gymnasietid. De kan for alvor mærke arbejdstrykket med mange store afleveringer, projektarbejde og alt det andet oveni.
 
3. årgang er lige nu i gang med deres studieretningsprojekter (SRP). De kan se frem til et forår med repetition i fagene, eksamenstræning, en gallafest, et hav af sommereksaminer og selvfølgelig en studenterhue engang i juni.
 
Den 17. januar kl 19.30 holder vi på TGV Åbent Hus arrangement, hvor flere elever og lærere byder gæster velkomne på skolen.
 

Vigtige datoer på Teknisk Gymnasium Viby - forår og sommer 2018

 
4. januar: 1. skoledag efter nytår
12. januar: TGV-fest
17. januar:  Åbent Hus for nye elever 
19. januar: Fredagscafé, TGV
24. januar: Forældrekonsultationer, 1. HTX
9. februar: Fredagscafé, TGV
12.-16. februar: Vinterferie
23.-25. februar: LAN party
2. marts: TGV-fest
12.-16. marts: Studietur 2.HTX
23. marts: Fredagscafé, TGV
24. marts-2. april: Påskeferie
13. april: Fredagscafé, TGV
20. april: TGV-fest
27. april: Store bededag
4. maj: Fredagscafé, TGV
22. maj: Gallafest for 3.HTX og udlevering af eksamensplaner kl. 24
10.13. maj: Kristi Himmelfartsferie
25. juni: Første student
30. juni: 10.00-12.00: Dimission 
29. juni: Sommerferie
13. august: Første undervisningsdag i skoleåret 2018-2019

BEGIVENHEDER PÅ TEKNISK GYMNASIUM VIBY

 

Race med sæbekassebiler

 
1. årgang afsluttede deres PU-projekt med et brag: 22 sæbekassebiler konkurrerede inden for 3 vinderkategorier: hurtigste bil, bedste design og bedste udklædning.
 
Vinderne med hurtigste sæbekassebil blev "Guderne": Anne, Mathilde, Jonas og Rasmus fra 1.x, som var de hurtigste efter 3 heats og som undgik uheld undervejs. For design vandt hold 8 fra 1.z og for udklædning vandt hold 1, også fra 1.z.
 
Der var efterfølgende præmieoverrrækkelse på Studietorvet for de dygtige vinderhold.
 
 
 

Studieretningsprojekter (SRP)

 
Vores 3. årselever sidder lige nu ogs sveder over deres SRP'er. Eleverne har én uge til at skrive deres studieretningsprojekt om et selvvalgt emne. Opgaveformuleringerne, som eleverne selv har været med til at udarbejde, blev udleveret elektronisk d. 15. december, og d. 22. december, når de færdigskrevne opgaver er uploadet, kan eleverne holde en velfortjent juleferie. Vi ønsker eleverne held og lykke!

Valgarrangement på Studietorvet

 
Efteråret bød på kommunal- og regionsvalg, derfor havde skolen budt velkommen til repræsentanter fra hvert af partierne, der stillede op til Regionsrådet. Af de 8 kandidater, som deltog i debatten på TGV, blev de 7 valgt ind.
 
Eleverne havde mange gode spørgsmål til politikerne og sørgede også for at de holdt en ordentlig tone i debatten.
 

Girls’ Day in Science

 
I august deltog 25 piger fra Teknisk Gymnasium Viby og Skanderborg i 'Girls' Day in Science' hos BKI i Højbjerg.
 
Læs om pigernes tur i artiklen i Stifttidende her.
 

Giber Å er våd!

 
1. årseleverne får en masse nye oplevelser i de forløb, de kommer igennem. Her er det NV-tur til Giber Å, der gav vand i gummistøvlerne for mange af eleverne.
 
Eleverne skulle tage prøver af vandkvaliteten, gerne fra midten af åen. Det blev en våd dag!
 
 

Alt om fugle og Morten DD

 
TGV havde besøge af Morten DD, som på meget livlig og indlevelsesrig vis fortalte alt om at se på fugle til fællesarrangement på Studietorvet. Vi lærte blandt andet om ornitogasmer, den dummeste fugleart (fasan) og at man ikke bliver vel anset hvis man tager på stranden med sin kikkert for at se på "fugle".
 
 

Droner mod nye horisonter

 
3. årgang har i de forskellige teknikfag mange nye udfordrende oplevelser. Her er det teknikfaget "Robot", som har været på tur med dronebygning og -afprøvning på SDU. Det kræver en fri landingsbane i H.C. Andersen Airport (HCA) at få lov til at flyve med dronerne, så eleverne måtte vente med tålmodighed i deres gule sikkerhedsjakker.
 
 
Aarhus Gymnasium, Dollerupvej 2, Aarhus C
Torsdag den 18. januar 2018 kl. 19.30
 
Teknisk Gymnasium Viby, Hasselager Allé 10, Viby J
Onsdag den 17. januar 2018 kl. 19.30
 
Teknisk Gymnasium Skanderborg, Højvangens Torv 2, Skanderborg
Tirsdag d. 16. januar 2018 kl. 19.00

Følg med på Facebook...

 
Teknisk Gymnasium Viby har sin egen Facebookside, hvor du løbende kan holde dig opdateret om, hvad der sker på skolen.
Tjek ind på siden og "synes godt om" 
Vi modtager gerne forslag til forbedringer, indlæg og andre kommentarer til vores nyhedsbrev fra Teknisk Gymnasium Viby. Send venligst en mail til Line Behrendtz Johansen, redaktør af nyhedsbrevet, på ltje@aarhustech.dk.

Framelding
Du kan til hver en tid framelde dig nyhedsbrevet ved at gå til bunden af nyhedsbrevet og trykke på "Frameld dig dette nyhedsbrev". 

Med venlig hilsen
 
Ivan Lauridsen
Studierektor
Teknisk Gymnasium Viby 
M 2488 1574
Frameld dig dette nyhedsbrev