Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Hej
 
Velkommen til forårets nyhedsbrev fra Teknisk Gymnasium Viby
 
 
Et nyt skoleår går mod eksamenstid. Eleverne har travlt i laboratorier og værksteder. Jeg håber, du vil tage dig tid til at læse om vinterens og forårets aktiviteter på TGV. Vores elever har igen deltaget i diverse spændende konkurrencer og har været på studieture i Europa. Dertil kommer vores forsatte samarbejde med virksomheder lokalt som globalt. Vi har igen i år haft besøg af brobygningselever, som har fået snuset til, hvad TGV kan byde dem af spændende undervisning. God læsning og godt forår.
 
Med venlig hilsen
Ivan Lauridsen, Rektor
 

Vigtige datoer på Teknisk Gymnasium Viby - forår og sommer 2018

 
4. maj: Fredagscafé, TGV
22. maj: Gallafest for 3.HTX og udlevering af eksamensplaner kl. 24
10.13. maj: Kristi Himmelfartsferie
25. juni: Første student
30. juni: 10.00-12.00: Dimission 
29. juni: Sommerferie
13. august: Første undervisningsdag i skoleåret 2018-2019

BEGIVENHEDER PÅ TEKNISK GYMNASIUM VIBY

Studieture 2018

2. årgang drog i uge 11 på studieture til 2 forskellige destinationer, Rom og Milano. Turene bød på diverse studierelaterede aktiviteter. I Rom besøgte eleverne bl.a. Peterskirken, lavede byvandring og besøgte katakomberne. I Milano gik turen omkring domkirken, Leonardo DaVinci museet og Alfa Romeos museum. Men der var helt sikkert også en masse sjov med kammeraterne. Desværre var flyveturen hjem fra Rom mindre sjov pga. aflyst fly, så det var kun med store forsinkelser at 2y og 2x kom hjem igen, heldigvis ved godt mod og klar til terminsprøve!

Spirit Week

Eleverne står helt selv for at arrangere Spirit Week på TGV - en uge med masser af aktiviteter for alle skolens elever. Ugen bød blandt andet på konkurrencer mellem årgangene, kagespisningskonkurrence og suit up-dag. Hvem de endelige vindere af Spirit Week blev var der vist lidt uenighed om - men det hele er jo heldigvis bare for sjov!

Georg Mohr-konkurrencen

Ud af de 1078 gymnasieelever, som på landsplan gik videre til 2. runde i Georg Mohr matematikkonkurrencen, opnåede den bedste elev på Teknisk Gymnasium Viby i år en delt 269. plads.
Der er et stykke vej op til resultatet i 2014, som var det hidtil bedste med en 13. plads og en 78. plads.
Bedste resultat fra Viby blev denne gang leveret af Maria Aamann Jessen fra 1.z, som fik 7 point af 20 mulige - og dermed altså en delt 269. plads.
Ligesom tidligere år har de eksterne censorer ved bedømmelsen tillagt hver opgave 4 point, således at der maksimalt kunne opnås 20 point. Resultaterne for deltagerne fra Teknisk Gymnasium Viby ses nedenfor.
De deltagere, der har opnået mindst 13 point, er vindere af konkurrencen. I uge 6 modtager vinderne en invitation til det opfølgende vinderseminar, der i år afholdes på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.
I år skulle eleverne opnå 9 point for at gøre sig fortjent til et diplom, så det blev det altså desværre ikke til.
De to deltagende elever fra Teknisk Gymnasium Viby fik følgende point i Georg Mohr-Konkurrencens 2. runde 2018:
Maria Aamann Jessen, 1z, 7 point
Caroline Kürstein, 3z, Du kan læse mere om konkurrencen her: www.georgmohr.dk

Besøg af brobyggere

I flere uger har skolen haft besøg af skiftende hold brobyggere fra forskellige folkeskoler, efterskoler mm. De har modtaget undervisning som man ser det på HTX, og har haft en daglig gang på skolen. Brobyggerne har givet positive tilbagemeldinger på forløbene, så vi ser frem til at se dem igen som elever om et par år.

Virksomhedsbesøg på BKI

Alle TGV’s 1. årsklasser har torsdag været på virksomhedsbesøg hos BKI-Foods som en del af undervisningen i teknologi, mere præcist teknologianalyse med fokus på automatisering. Eleverne lærte om historien bag Brasil Kaffe Import, deres produktion af kaffe og fik også rundvisning blandt flere forskellige samlebånd. Alle fik en pose kaffe og kaffebønner til selv at starte produktion med hjem.
Torsdag den 22. marts var alle tre 1. års klasser på besøg hos BKI-Foods. Besøget var et led i teknologiundervisningen, mere præcist om teknologianalyse med fokus på automatisering.
Jakob Skovgaard tog imod os. Først fik eleverne en kort historie om virksomheden. BKI (Brasil Kaffe Import) blev grundlagt i 1963 i Aalborg. Flyttede i 1963 til Højbjerg, årsagen til flytningen var at råkaffen kunne leveres til Aarhus havn.
BKI er i dag det eneste større kafferisteri, der selv rister, maler og pakker kaffen i Danmark. BKI er andet end kaffe i 90’erne udvidede de med agentur for bl.a. ”De Cecco Pasta” og ”Lindt chokolade” og i 2008 købte de ”Te specialisten”, som har en fabrik i Karlslunde. Som følge af disse og andre produkter ændres navnet i 2009 til BKI-Foods.
Herefter blev eleverne introduceret til selve produktionen af kaffe, fra kaffebønnerne kommer til virksomheden, til der er pakket paller med kaffeposer. En stort flowdiagram over processen blev gennemgået. Herefter en gennemgang af automatiseringen af processen. Jakob forklarede om analoge og digitale signaler, om hvordan de to typer fungerer, hvad der er fordele/ulemper. Han fortalte om, hvordan forskellige automatiseringsenheder kommunikerer med hinanden ved brug af analoge og digitale signaler. Herefter endnu et flowdiagram over kaffeproduktionen nu med de forskellige automatiserings enheder. Nu blev eleverne spurgt til forskellige signaltyper, de mente, der er mellem de forskellige enheder. Efter cirka 35 minutters introduktion skulle alle iføres kitler, og vi skulle ud og se processen i virkeligheden.
På selv rundvisningen blev vi omgivet af flere samlebånd. Vi så hvordan kaffen kom i poser, poserne tjekvejes, stemples, pakkes i kasser af 16 styks, kasserne tjekvejes, kasserne pakkes på paller, pallerne vikles med plast, pallerne kommes på lager. Alt sammen foregik automatisk. På lageret så vi store reoler med paller, reolerne have en hældning, så det altid er den ”gamle” kaffe, der er yderst.
Som afslutning på besøget fik alle en pose kaffe og nogle kaffebønner, så vi selv kan begynde en kaffeproduktion.
Eleverne var glade for besøget. En af eleverne sagde ”Dejligt med et besøg, der er tilrettet os. Fint med alt det tekniske, selvom jeg ikke forstod det helt”. Andre var også tilfredse med at se flowdiagrammer, så de kunne se, at sådan nogen bruges i virkeligheden og ikke bare er noget ens teknologilærer, vil have at man laver.

Eksamenstiden nærmer sig!

Den 23. maj 2018 ved alle elever, hvornår de skal til mundtlig eksamen, og måske mere vigtigt, hvad de skal op i. For 1. og 2. årgang er der flere muligheder indenfor de fag, der afsluttes her til sommer, og for 3. årgang er alle fag en mulighed i lodtrækningen. Den første student bliver i år klækket d. 25. juni - vi ønsker vores elever held og lykke!

Følg med på Facebook...

 
Teknisk Gymnasium Viby har sin egen Facebookside, hvor du løbende kan holde dig opdateret om, hvad der sker på skolen.
Tjek ind på siden og "synes godt om" 
Vi modtager gerne forslag til forbedringer, indlæg og andre kommentarer til vores nyhedsbrev fra Teknisk Gymnasium Viby. Send venligst en mail til Line Behrendtz Johansen, redaktør af nyhedsbrevet, på ltje@aarhustech.dk.

Framelding
Du kan til hver en tid framelde dig nyhedsbrevet ved at gå til bunden af nyhedsbrevet og trykke på "Frameld dig dette nyhedsbrev". 

Med venlig hilsen
 
Ivan Lauridsen
Studierektor
Teknisk Gymnasium Viby 
M 2488 1574
Frameld dig dette nyhedsbrev