|
Lørdag d. 26. maj var vi en lille flok TSP-medlemmer, som drog nordpå til herregården Gl. Estrup. Der var høj sol på himlen, så der var lagt an til en dejlig dag, som kunne nydes både ude og inde.
TSP's superaktive bestyrelse havde arrangeret en omvisning til at starte dagen op med. Og det var en fantastisk idé. Vi blev vist rundt af den nok mest vidende omviser, undertegnede nogensinde har mødt. Der var næppe den ting, hun ikke vidste om Estrup. Og uanset hvad man spurgte om, var hun klar med svar. Det var meget spændende at følge hende, lytte til hende og fornemme livet og stemningen fra en tid, der er så fjern for os i dag.
Bagefter var det så tid for et besøg på landbrugsmessen, som foregik netop denne weekend. Vi tog alle på messe og her kunne man opleve alt fra kræmmermarked til landbrugsmaskiner til politihundeopvisning til hoppeborge til grisevæddeløb til smagsprøver fra både nye og gamle opskrifter til miss Gl. Estrup, messens lækreste ko...
Hold nu op, der var gang i den!
En tur omkring Det Grønne Museum blev det også til. Her kunne man følge køkkenlivet og landbrugsredskaber, som det havde set ud igennem tiden. Vildt spændende og sjovt at se. Der var også en udstilling med de mest utrolige konditorkager lavet af en kendt konditor, Gert Sørensen. Bl.a. var toppen af Jannie og Simon Spies' gigantiske bryllupskage udstillet sammen med avisudklip fra dengang med beskrivelse af, hvordan de kunne lave verdens højeste lagkage, uden at den væltede. 11,31 meter og en vægt på knap 4 tons - uha, man skulle have været der :-D
Jeg gik rundt sammen med Anni Linger - som de fleste vist kender - og efter et par timer på markedet, mente vi, det var tid for at finde hjemad. Vi troede, vi havde fået nok oplevelser for nu, men nej. På tilbageturen observerede vi en ældre dame, som kom susende med sin rollator på vej mod herregården. Og ja, det var susende.
Rollatoren må have været til balancen - det var i hvert fald ikke bentøjet! Og hun smuttede rask afsted midt på vejen, hvor masser af biler var på vej hjem fra marked. Det kunne jo ikke gå. Så Anni og jeg fulgtes med hende og forsøgte at finde ud af, hvor hun hørte til. Desværre var hun svær at forstå. Hun ville hen til Johnny og de andre og hjem til sin lejlighed. Mere kunne vi ikke få ud af hende. Heldigvis var vores raske hjemmeværnsfolk til stede ved udgangen og vi overlod derefter trygt til en af de gæve mænd at hjælpe hende.
Det var en superherlig dag og jeg er meget glad for, jeg kom med. Desværre var vi kun 5 personer afsted. Det var ærgerligt for bestyrelsen, som havde arrangeret det så fint, men jeg kan garantere, at vi, som var der, havde en rigtig god dag, så tak for den :-)
|